Program

Onsdag d. 9. oktober

09:30 Ankomst, registrering og morgenmad

11:00 Frokost

12:00 Officiel åbning af konferencen ved socialborgmester Mia Nyegaard

12:15 Keynote: Noemi Katznelson (DK)

Tendenser i ungdomslivet

Feltet omkring unge er i konstant bevægelse, og vi ser nye præstationskulturer,
fællesskaber, sårbarheder, ressourcer, orienteringer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet dukke op. Vi ser unge, hvor individualiseringen antager nye former, hvor forståelser af, hvad der er viden, er i bevægelse, hvor ny udsathed og sårbarhed tordner frem i statistikkerne, og hvor længslen måske ikke længere er at forlænge ungdommen, men måske snarere at give den nye former. Oplægget vil tegne konturerne af de bevægelser og tendenser, der tegner sig i dag og i horisonten for nutidens ungdomsliv. (Sprog: Engelsk)

Noemi Katznelson er professor og en af landets mest anerkendte ungdomsforskere. Hun er center- og forskningsleder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet. Noemi Katznelson står bag udgivelsen af en lang række publikationer inden for ungdomskultur og uddannelsesforskning, bl.a. bøgerne: ‘Unges motivation og læring’ (2013), ‘Ungdomsliv’ (2009), ‘Er selvtillid nok? Betydningen af tillid i fastholdelsen af unge i uddannelse’ (2013).

13:45 Pause

14:15 Keynote: Aksel Tjora (N)

Nye blikke på fællesskaber og inklusion

Fællesskab som koncept kan forstås på mange forskellige måder. Fællesskaber
er undertiden store, synlige og kontinuerlige, mens de andre gange er små, subtile og forbipasserende. Baseret på 25 års studier af både fysiske og online fællesskaber har Aksel Tjora i 2018 skrevet bogen Hva er fellesskap? Her introducerer han et nyt blik på begrebet gennem en række kilder til fællesskab: Solidaritet, integration, interaktion, identifikation, kommunikation, nærvær og arbejde. Aksel Tjora bruger i sit oplæg forskningsbaserede eksempler til at illustrere, hvordan en nuancering af forståelsen af fællesskaber på den ene side komplicerer ideen om at “designe inklusion”, men på den anden side inviterer til at skabe og opleve “øjeblikke af samhørighed”. Forestillingen om, at fællesskaber skabes sammen – fællesskab er fælles skabt – er både en udfordring og en mulighed. (Sprog: Engelsk)

Aksel Tjora er professor i sociologi ved Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet (NTNU) i Trondheim og leder af arbejdsfællesskabet Sociologisk Poliklinikk. Han arbejder særligt med interaktionssstudier i organisationer og i offentlige rum, ofte i forbindelse med teknologiske forandringer. Han står bag mere end 20 bøger, blandt andet om naboskab, caféer, bysociologi og fællesskab.

15:45 Pause

16:00 Samtalesaloner ved Nadja Pass

Metodeinspiration, øget udbytte og rød tråd

Hvordan får vi mest muligt ud af vores tid sammen på konferencen? For at sikre aktivt udbytte for hver enkelt deltager og styrke samskabelsen på tværs af landene, har vi bedt skaberen af Samtalesaloner, Nadja Pass, spinde en rød tråd gennem konferencen. Det sker gennem strukturerede samtaler, der sikrer, at vi undervejs på konferencen får delt eftertanker og lærer af hinandens erfaringer. Disse er også tænkt som metodisk inspiration i det fremtidige arbejde, for de kan nemt kopieres og bruges i egen praksis fx med unge i undervisningssammenhænge, borgerinddragelsestiltag og til møder. (Sprog: Dansk)

Nadja Pass er rektor for Samtidens Akademi og blandt andet udvikler af samtalesalonerne, der oprindeligt blev skabt som en del af Samfundslaboratoriet Borgerlyst, som udviklede helt nye måder at vække engagement, skabe fællesskaber og styrke det aktive medborgerskab. Siden har ideen om samtalesaloner spredt sig over hele Danmark og anvendes i dag fx til udvikling af elevdemokratiet på mange ungdomsuddannelser. Nadja Pass har mange års erfaring med at anvende samtalesaloner i vidt forskellige sammenhænge – på borgermøder, idéudviklingsworkshops og konferencer, fx samtalesaloner landet over i forbindelse med udvikling af en Danmarkskanon for Kulturministeriet.

17:00 Fri

18:00 Transport til reception i København

18:30 Reception

21:00 Transport til Crowne Plaza

Torsdag d. 10. oktober

08:45 Velkommen

09:00 Keynote Bart Brandsma (NL)

Hvordan navigerer vi bedst i Os-versus-Dem dynamikken?

Hvordan påvirker Os-versus-Dem-tænkningen dit arbejdsområde og dit virke? Os-versus-Dem-temaer findes over alt og spænder vidt: Minoriteter versus “resten”, unge versus ældre, muslimer versus ikke-muslimer, “elite” versus “folket”, storbyen versus provinsen, professionelle versus frivillige osv. Alle eksempler bygger på samme dynamik, og som fagfolk kan vi lære at håndtere den, uanset om vi er praktikere, politikere eller andet. Det kræver opmærksomhed på de grundlæggende dynamikker i polarisering, de roller, vi selv spiller, og de game changers, som kan hjælpe os med at implementere en depolariseringsstrategi. Brandsma udfolder alt dette i sit oplæg, hvor han trækker på sin erfaring som rådgiver og illustrerer med eksempler fra praksis. (Sprog: Engelsk)

Bart Brandsma er filosof med et praktisk fokus. Hans bog ‘Polarisation: Understanding the dynamics of us versus them’ bygger på mange års erfaring med rådgivning af fagfolk og studier af polariseringsdynamikker i praksis. Bart Brandsmas virksomhed ‘Inside Polarization’ tilbyder konsulentbistand i hele Europa og har rådgivet ministerier, universiteter, fængsler, gymnasier, kommuner etc.

10:30 Pause

11:00 Workshops Runde 1

Alle workshops gennemføres både formiddag og eftermiddag. Det betyder, at du skal vælge to forskellige workshops. Undtaget er Master Class med Bart Brandsma, som gennemføres som et samlet forløb. Du vælger workshops ved tilmeldingen til konferencen.

Workshop: Bart Brandsma (NL)

Master class om polarisering og depolariseringsstrategier

Der er et begrænset antal pladser på denne masterclass, som løber både for- middag og eftermiddag. Du skal skrive dig op ved tilmeldingen til konferencen. Alle deltagere forventes at have læst bogen ‘Polarisation: Understanding the dynamics of us versus them‘, som kan købes via hjemmesiden nedenfor.

I denne masterclass vil Bart Brandsma zoome ind på polariseringsbegrebet. Efter en dybere introduktion til området og begreberne, dykkes der ned i to spor. I det ene spor drøftes spørgsmålene Hvad er mine personlige egenskaber (færdigheder, værdier og normer)? og Hvilke roller ser jeg for mig selv som professionel? Det andet spor beskæftiger sig med spørgsmålet Hvilke former for polarisering møder jeg, og hvad er der behov for at gøre i disse situationer? Der arbejdes med begge spor, og deltagerne påbegynder udviklingen af en depolarisaringsstrategi på deres eget område. Da programmet er stramt, er der en ekstra konsulent fra Bart Brandsmas konsulentvirksomhed med under workshoppen. (Sprog: Engelsk)

Bart Brandsma er filosof med et praktisk fokus. Hans bog ‘Polarisation: Understanding the dynamics of us versus them’ bygger på mange års erfaring med rådgivning af fagfolk og studier af polariseringsdynamikker i praksis. Bart Brandsmas virksomhed ‘Inside Polarisation’ tilbyder konsulentbistand i hele Europa og har rådgivet, ministerier, universiteter, fængsler, gymnasier, kommuner etc. Bogen købes via hjemmesiden www. insidepolarisation.nl

Workshop: Tekla Canger (DK)

Unges fællesskaber og tilknytning til skole og ungdomsklub

Hvilken betydning har unges sociale fællesskaber for deres tilknytning til skole og ungdomsklub? Tekla Canger præsenterer i denne workshop et forskningsprojekt om unges sociale fællesskaber og deres betydning. De unge i projektet bor i et udsat boligområde og går på den tilknyttede distriktsskole. Projektet viser, at unges tilknytning til skolen blandt andet afhænger af deres muligheder for at skabe sammenhæng mellem skole og boligområde, og at det kan være vanskeligt for de unge at overføre det, de lærer i deres liv udenfor skolen til livet i skolen. Derfor er det også vanskeligt for lærere og pædagoger at få øje på de ressourcer, som de unge opbygger udenfor skolen. I workshoppen vil deltagerne få mulighed for at arbejde med redskaber fra et ressourcesite, der blev udviklet som en del af forskningsprojektet. (Sprog på workshoppen: Engelsk. Det brugte ressourcesite er på dansk.)

Tekla Canger er lektor, ph.d. ved Københavns Professionshøjskole, hvor hun blandt andet underviser på læreruddannelsen, og er en del af et forskningsmiljø, der beskæftiger sig med pædagogik og urbanitet i et praksisnært perspektiv. Hun forsker i unges sociale fællesskaber, marginaliserede unge og uddannelse, samt køn og etnicitet som identitetsmarkører og sociale kategorier.

Workshop: Stein Saks Papir (N)

Stærke børnefællesskaber. Om et ekspertudvalg af borgere, praktikere og forskere

Projektet Stein Saks Papir blev sat i verdenen, da Trondheim Kommunes administrative ledelse og fagstab oplevede, at de manglede viden for at kunne svare på en politisk bestilling. Derfor besluttede de at søge hjælp hos praktikere, forskere og medborgere. Ved hjælp af en annonce rekrutterede de deltagere til et ekspertudvalg af børn, unge, forældre, praktikere, forskere og andre, der var interesserede i at hjælpe med at skabe stærke fællesskaber for børn og unge for at bekæmpe mobning og seksuelle og digitale krænkelser. Som medlem af ekspertudvalget har man mulighed for at påvirke beslutninger på børne- og ungdomsområdet, og at møde centrale forskere, strategisk ledelse og ansatte i Trondheim Kommune.

Workshoppen vil give indblik i tankerne bag oprettelsen og det løbende arbejde med ekspert-udvalget. Hvad er udfordringerne? Hvordan har det bidraget til udviklingen af kommunens arbejde? Workshoppen byder også på refleksionsøvelser med mere. (Sprog: Norsk)

Ingvild Dahl Projektleder og rådgiver i forvaltningen for Oppvekst og Utdanning i Trondheim Kommune. Ingvild Dahl har arbejdet med sårbare børn, unge og deres familier som familieterapeut, børneværnskonsulent og som leder for børnevelfærdsinstitutionen Link.

Camilla Nereid Direktør for forvaltningen for Oppvekst og Utdanning i Trondheim Kommune. Camilla Nereid har en ph.d. i islam og demokrati og har været dekan ved Fakultetet for Lærerutdanning ved Norges Teknisk Naturvidenskapelige Universitet.

Workshop: Nazem Tahvilzadeh (S)

Nye rum for deltagelse: Når unge selv må bestemme

At styrke unges deltagelse i politik er et af demokratiets store udfordringer. Tilslutningen til demokrati som idé og styreform er dalende blandt unge, hvilket risikerer at forringe mulighederne for demokratisering og deltagelse, særligt blandt de samfundsgrupper, som taber mest på en øget ulighed. I workshoppen præsenteres og diskuteres forskellige politiske tilgange til udfordringen med at styrke unges deltagelse i politik. Hvordan kan vi forstå forskellige tiltag på lokalt niveau, og hvad ved vi om deres effekt? Hvordan kan vi forbedre arbejdet med at styrke unges deltagelse på deres vilkår ud fra alternative visioner og praksisser? Workshoppen anlægger et bredt demokratiteoretisk syn på spørgsmålet om styrkelsen af unges deltagelse og engagement i demokratiet. Der inddrages eksempler på hændelser og tiltag i Stockholms udsatte bydele og drøftelserne vil være relevante for andre byer, der har udfordringer med unges deltagelse. (Sprog: 1. runde svensk, 2. runde engelsk)

Nazem Tahvilzadeh er dr.fil. i offentlig forvaltning og beskæftiger sig med politik og demokrati i svenske byer med fokus på medborgerdeltagelse, civilsamfundets organisering, unges aktivisme og social forandring i lyset af voksende ulighed og opdelte samfund. Han er forsker ved Avdelningen för urbana och regionala studier på Skolan för arkitektur och samhällsbyggnad KTH i Stockholm.

Workshop: Gert Tinggaard Svendsen (DK)

Ensomhed og motivation for deltagelse i fritidsaktiviteter

Hvorfor er vi generelt velhavende og lykkelige med velfungerende institutioner i Norden? Verdens førende samfundsforskere kigger mod Norden for at forstå, hvorfor tingene fungerer her. I workshoppen udfolder Gert Tinggaard Svendsen, hvordan det særlige ved Norden er vores tillid til og relationer mellem mennesker – det er vores x-faktor. Norden er netop verdensmester i tillid. Tillidsrelationer mellem mennesker kan være et tilflugtssted i storbyen fra ensomhed, daglige prøvelser og trængsler for unge. Det kan hjælpe dem med at klare udfordringer, yde vigtig social støtte, når de har brug for det, og opbygge en følelse af formål og tilhørsforhold. Med det travle liv, vi lever i storbyerne, finder vi måske ikke altid tiden til at bruge tilliden aktivt og forbinde os med mennesker omkring os på en meningsfuld og lykkeskabende måde. Workshoppen vil bl.a. byde på refleksionsskabende øvelser om tillid. (Sprog: Engelsk)

Gert Tinggaard Svendsen er professor, ph.d., ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Hovedforskningsområder er social kapital og tillid, korruption, velfærdsstaten, lobbyisme, klimapolitik og kollektive handlingsproblemer. Et aktuelt eksempel på relevant forskningsformidling er bogen ‘Tillid’ i serien ‘Tænkepauser’ fra Aarhus Universitetsforlag. Tildelt Dannebrogordenen i 2016 for videnskabelig indsats.

Workshop: Søren Østergård (DK)

Ensomhed og motivation for deltagelse i fritidsaktiviteter

I de gode gamle dage deltog børn i fritidsaktiviteter for at være sammen med deres venner, men tingene har ændret sig i takt med smartphonens opfindelse – nu kan de være sammen uden at være fysisk sammen. Det betyder, at den store og vigtige gruppe af såkaldte sekundære voksne i ungdomsklubber og lignende ikke længere er en del af de fleste unges liv. Samtidig viser statistikkerne et stigende antal ensomme unge – i Danmark siger 12 pct. af de 19-årige, at de ikke har nogle nære venner. Vi ser også ændringer, når det kommer til motivationen for at deltage i fritidsaktiviteter: For ti år siden var hovedmotivationen at være sammen med sine venner, nu er det at dygtiggøre sig. I denne workshop vil vi tage fat på den ændrede kontekst, som ungdomsklubber står overfor, og hvordan de kan adressere dem på en relevant måde. Hvilke fællesskaber og aktiviteter tiltrækker unge, og hvad er deres forventninger, når det kommer til de voksne? (Sprog: Engelsk)

Søren Østergaard, ph.d., leder af Center for Ungdomsstudier (CUR), foredragsholder og udviklingskonsulent i Ungdomsringen. Han er forfatter til flere bøger om unge og ungdomskultur i en såkaldt præstationskultur, og hans arbejde tager afsæt i undersøgelser af ungegruppers adfærd, rammer og livsværdier. Søren Østergaard har været involveret i en række udviklingsprojekter med det formål at videreudvikle ungdomsklubber.

12:30 Frokost

13:15 Workshops Runde 2: Samme workshops som i Runde 1

Alle workshops gennemføres både formiddag og eftermiddag. Det betyder, at du skal vælge to forskellige workshops. Undtaget er Master Class med Bart Brandsma, som gennemføres som et samlet forløb. Du vælger workshops ved tilmeldingen til konferencen.

14:45 Pause

15:15 Unge fortæller: Fra bruger til frivillig i RCYN (DK)

Unge fra Københavns ghettoer på Ydre Nørrebro fortæller om deres erfaringer med at gå fra at være brugere til at være frivillige i Ressource Center Ydre Nørrebro (RCYN). Det er unge med minoritetsbaggrund, som føler sig ekskluderede og stigmatiserede af det omkringliggende samfund. I RCYN anerkendes de unge som ressourcer for lokalområdet og det forventes at de bidrager som frivillige hjælpere i centerets aktiviteter. RCYN tilbyder de unge et fællesskab, som er baseret på medindflydelse, frivillighed og positive fællesskaber. Nøgleordet er inddragelse. I RCYN er man deltager med ansvar for at tingene sker – uanset om man er ung, frivillig eller ansat. Få indblik i RCYNs tilgang og metoder gennem de unges egne beretninger. (Sprog: Dansk)

15:45 Pause

16:15 Nabo til nabo - Deltag i løsningen af en af byernes problemstillinger:

Struktureret problemløsning og inspiration på tværs af byerne


Nabo til nabo
er et nyt koncept, som aktiverer den viden, vi deltagere tilsammen kommer med. Syv byer har budt ind med aktuelle problemstillinger, som de ønsker konferencedeltagernes hjælp til. Du vælger en af byernes problemstillinger, som du finder spændende, har erfaring med, eller måske selv ønsker inspiration til at løse. I fællesskab med andre deltagere på konferencen arbejder du med at finde løsninger og vinkler på det givne emne. Målet er videndeling og inspiration på tværs.

Tilmeld dig den valgte problemstilling, når du tilmelder dig konferencen.

Helsinki: Hvordan sikrer vi unges involvering i ungdomsrådene?

I Helsinki har vi et ungdomsråd, ligesom i mange andre byer i Norden. De fungerer forskelligt, men har alle til formål at repræsentere byens unge. Men er ungdomsrådene repræsentative, eller repræsenterer de blot de ressourcestærke, der har overskud til at engagere sig i sådan et råd? I Helsinki blev valget til Ungdomsrådet lavet i samarbejde med skolerne, så eleverne fik mulighed for at stemme i skoletiden eller i en pause. Det forøgede stemmeprocenten fra 13% til 40%. De fleste, der stemte, havde dog ikke nogen idé om, hvad kandidaterne stod for og havde af mærkesager. Ungdomsrådene skal ideelt set repræsentere alle byens unge, og det er derfor centralt at finde ud af, hvordan det gøres bedst. (Oplæg på engelsk)

Vi har brug for input til følgende problemstillinger

  • Hvordan gør vi ungdomsrådene repræsentative for alle?
  • Hvordan sikres det, at kandidaterne har mulighed for at præsentere deres budskaber?

Bergen: Hvordan kommer vi i kontakt med unge, der går under radaren?

Der eksisterer i dag en gruppe af unge, som myndighederne har svært ved at komme i kontakt med og hjælpe. De sidder alene på værelset og på internettet, og nogle lider af social angst og andre psykiske udfordringer. De har til en vis grad givet op over for livets udfordringer, og de føler ikke, at de hører til nogle steder. Kontakten med omverdenen foregår primært i den digitale verden, mens de unge er udenfor de lokale, analoge fællesskaber. Forældre og pårørende bliver mere og mere bekymrede, og kontakten med myndighederne gør kun tingene værre for forældrene, den unge og dennes skolegang og sociale liv. De unge risikerer eksklusion, psykiske lidelser, frafald i skolen og færre kompetencer indenfor generel livsmestring, hvis udfordringen ikke bliver håndteret. (Oplæg på norsk)

Vi har brug for input til følgende problemstillinger:

  • Hvordan forebygger vi dette tidligere i opvæksten?
  • Hvordan kan vi gøre vores tilbud mere tilgængelige og relevante for de unge?

Aalborg: Hvordan kan vi styrke indsatsen overfor hjemløse unge og unge, der i risiko for at blive det?

I Danmark er antallet af hjemløse unge steget betydeligt gennem de senere år. Denne udvikling afspejler blandt andet, at der er mangel på billige boliger, men det tegner også et billede af unge, der er meget udsatte. Målgruppens udsathed kommer bl.a. til udtryk i et svagt eller manglende netværk, misbrug, psykiske vanskeligheder mv. Ofte er de unge droppet ud af uddannelser og beskæftigelse. Mange føler sig udelukket af fællesskabet. Målgruppens komplekse problemstillinger betyder, at der tale om en gruppe, som har behov for en intensiv og helhedsorienteret indsats. Den sidste undersøgelse af unge hjemløse i Norden viser, at Danmark har den største stigning blandt alle landene. I Danmark er der 263 unge hjemløse per 100.000 indbyggere. I Norge er tallet 135, og der er sket et fald de seneste år. Finland har oplevet et fald på 13%, og Sverige oplever en opbremsning af tallene. (Oplæg på dansk)

Vi har brug for input til følgende problemstillinger:

  • Hvordan kan vi i Danmark bliver inspireret af den udvikling, der opleves i de øvrige lande i Norden?
  • Hvilke virkemidler er mest effektive i bekæmpelsen af hjemløshed blandt unge?

Oslo: Hvordan gør vi os fortjent til de unges tillid?

Vi har et indtryk af, at unge i mindre grad end tidligere kommunikerer med voksne om vanskelige hændelser, konflikter m.v. i deres eget miljø. At unge som fx begår kriminalitet og forsøger at skjule deres skyld er ikke et nyt fænomen. Sådan har det altid været, og det gælder ikke bare for ungdommen. I Oslo snakker man om en ”tavshedskultur”, hvor unge ikke vil fremstå som ”stikkere” eller sladrehanke og derfor skjuler ting for voksenverdenen – forældre, lærere, socialarbejdere, politi mv. At unge vil holde enkelte ting skjult for voksenverdenen, er på mange måder acceptabelt og ganske normalt, men vi erfarer at fænomenet bliver stadig mere udtalt, at det spredes til mange områder i livet end kriminalitet, og at det omfatter stadig yngre aldersgrupper. Udviklingen skal muligvis ses i sammenhæng med den øgede brug af digitale medier. (Oplæg på norsk)

Vi har brug for input til følgende problemstillinger:

  • Hvordan åbner vi op for en dialog om loyalitet og stikkeri, uden at det fremstår belærende?
  • Hvordan forklarer man forskellen på ”stikkeri” og ”pligt til at fortælle”, når de unge har en anden forståelse af loyalitet?

København: Hvad stiller vi op med de vilde piger, der mødes offentlige steder for at slås?

I København ser vi en tendens til, at udsatte piger mødes i større grupper i det offentlige byrum, fx i store indkøbscentre eller på S-togsstationer, hvor de har en uroskabende adfærd. Nogle af pigerne er voldsparate og vrede på samfundet, og af og til kommer de op at slås med andre piger som kulminationen på konflikter, der ofte er optrappet på de sociale medier. Pigerne, som begår vold, er ofte svære for andre at komme i kontakt med. De er marginaliserede og har forskellige psykosociale problemer i forhold til familien, f.eks. misbrug, ringe voksenkontakt, boligproblemer og kriminalitet. De har et negativt selvbillede og opfører sig udfordrende overfor både jævnaldrende og ældre drenge og bruger nogle gange deres seksualitet for at få den opmærksomhed og bekræftelse, som de ikke får hjemme. (Oplæg på dansk)

Vi har brug for input til følgende problemstillinger:

  • Hvordan kan vi hjælpe disse piger med at håndtere deres vrede og finde mere konstruktive løsninger på de udfordringer, de står med i livet?
  • Hvordan hjælper og støtter vi pigerne til at udvikle større selvstændighed og sociale relationer?

Reykjavik: Hvordan skaber vi social inklusion af immigranter i lokalområder?

I Reykjavik ser vi i disse år en stigende tendens til immigration fra andre lande, hvilket har medført flere multikulturelle områder. Det giver en ny sammensætning af borgere i byen, hvilket kan medføre nye sociale og kulturelle udfordringer. Et vigtigt element er, at de nye borgere i byen bliver integreret godt, således at de bliver en del af civilsamfundet, får et job og kan leve et selvstændigt liv. Sker det ikke, kan det medføre øgede velfærdsomkostninger, mindre velfungerende civilsamfund og dårligere muligheder for børnene. Ændringen i Reykjavik og Island er relativ ny, når man sammenligner med andre lande i Norden, der har mere erfaring med at integrere nye borgere i samfundet. Derfor vil vi meget gerne høre jeres erfaringer. (Oplæg på engelsk)

Vi har brug for input til følgende problemstillinger:

  • Hvordan får vi bedst inkluderet de nye borgere i lokalsamfundet?
  • Hvordan sørger vi for sammenhængskraften i de bydele, der særligt får nye beboere?

Aarhus: Hvordan håndterer vi bedst de unge, der får stemplet 'Ikke-uddannelsesparat'?

I Danmark bliver eleverne i 8. og 9. klasse uddannelsesparathedsvurderet. Formålet med vurderingen er at sikre bedre overgange mellem skole og ungdomsuddannelser. Men i stedet for at hjælpe de unge på vej til en ungdomsuddannelse, er uddannelsesparathedsvurderingen ofte med til at øge de unges usikkerhed og oplevelse af stigmatisering. I Aarhus blev 29,5% af eleverne i 8. klasse i 2019 vurderet ”ikke- uddannelsesparate”. Tallet svarer stort set til de nationale tal. Ser man på gruppen af unge udenfor uddannelse og beskæftigelse, har de ofte haft udfordringer i grundskolen og igennem deres ungdomsliv. Med vurderingen ’ikke-uddannelsesparat’ får denne gruppe af unge endnu et ”stempel”, der kan skabe en selvopfyldende profeti og være med til at øge chance-uligheden på sigt. Efter flere år, hvor danske kommuner har inkluderet flere børn i den almene undervisning, er andelen af børn, som bliver henvist til et specialtilbud, nu stigende. (Oplæg på dansk)

Vi har brug for input til følgende problemstillinger:

  • Hvad betyder disse forhold for de unge i Danmark?
  • Hvilke muligheder har vi for at vende denne negative udvikling?

17:15 Pause

19:00 Middag med underholdning på Crowne Plaza

Fredag d. 11. oktober

08:30 Forebyggelse af ungdomskriminalitet i politi og kommuner

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg (DK)
Politiets rolle i det kriminalitetsforbyggende arbejde
Politiets kriminalitetsforebyggende indsats sker i et tæt koordineret samarbejde med kommunale aktører, boligorganisationer, frivillige, erhvervsdrivende og andre relevante aktører. Vi har særligt fokus på at sikre, at alle unge har en valgmulighed for at sige nej til kriminalitet – både når man er opvokset i et landdistrikt og når man er opvokset i en storby. Politiet er også særligt opmærksomme på børn og unge, der vokser op og bevæger sig i periferien af bandemiljøer og på at forebygge rekruttering til de kriminelle miljøer. (Sprog: Engelsk)

Tommy Holst, SSP Odense (DK)
Det gode ungeliv – Stærke fællesskaber for alle
Børn og unge med kriminel risikoadfærd har ofte vanskeligt ved at opnå de basale færdigheder, der er nødvendige for at kunne bidrage positivt til samfundet. Udfordringerne ses ofte tidligt og kan påvirke de unges skolegang, samt boglige og sociale færdigheder. Konsekvensen kan være vanskeligheder med fastholdelse af uddannelse og/eller job. Kriminel risikoadfærd påvirker desuden muligheden for at deltage i positive fællesskaber, som er et stærkt middel til at afholde børn og unge fra at søge mod kriminalitet og bandemiljøet. ’Det gode ungdomsliv – Stærke fællesskaber for alle’ er et koordineret samarbejde, der har en positiv effekt på denne problemstilling. SSP Odense og UngOdense har et konkret bud på, hvordan kriminalpræventive indsatser kan prioriteres og tilrettelægges effektivt på baggrund af en løbende datamonitorering. Samarbejdet er desuden et godt bud på, hvordan der kan skabes gode og ligeværdige synergier mellem kommune, politi og civilsamfund. (Sprog: Engelsk)

09:45 Pause

10:15 Keynote: Aydin Soei (DK)

Modborgerskab, risikoadfærd og negative forventninger

Hvorfor føler et stort antal unge mænd, at de betragtes som modborgere af samfundet? Hvilke forventninger har vi til unge med en adresse i den såkaldte “ghetto”? Hvilke faktorer bidrager til ungdomskriminalitet, bandemedlemskab og modstand mod det større samfund? Den danske sociolog Aydin Soei vil svare på disse spørgsmål ved at trække på sine mange bøger og studier af unge mænd, skole og risikoadfærd i de dårligt stillede områder, der ofte kaldes ghettoer i den offentlige debat. Et gennemgående spørgsmål i Aydin Soeis arbejde er, hvordan vi kan invitere unge mænd i Europas gamle arbejdsklasser til at indgå i det bredere fællesskab for at skabe mere lige livsmuligheder. (Sprog: Engelsk)

Aydin Soei er sociolog og en anerkendt foredragsholder om emnerne medborgerskab, radikalisering, bandefællesskaber, integration og anti-skolekultur. Han er forfatter til fire bøger om unge i udsatte boligområder.

11:15 Pause

11:30 Møde mellem unge, praktikere og politikere

Visioner, observationer og dilemmaer

I september 2019 afholdes konferencen Youth City Future Lab – A Conference for Young Nordic Visionaries i København. Her arbejder unge fra ungeråd i de store nordiske byer med at skabe ideer og løsninger til udvikling af fremtidens ungevenlige by. Ungekonferencen er udviklet som pendant til Storbyens hjerte og smerte for at give de unge selv en stemme, når det gælder udviklingen af fremtidens ungdomsliv.

Hvilke ideer, dilemmaer, observationer og visioner er de unge kommet frem til? Hvad tænker politikerne, når de hører dem? Og hvilke løsninger, dilemmaer og observationer fra denne konference er det vigtigt at give videre?

Unge og praktikere fra de to konferencer deler deres visioner, observationer og dilemmaer med politikere fra de involverede byer.

12: 30 Opsamling og afslutning ved børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen

13:00 Frokost

14:00 Tak for denne gang - på gensyn