Henrik Seiding

Henrik er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet, og har arbejdet i både Finansministeriet og hos Rambøll, senest som gruppedirektør og Executive director hos Rambøll Management.

Med udfordringer som segregering, radikalisering, og social balance er det afgørende at tænke byens fysiske rammer som en del af løsningen på de sociale og samfundsmæssige udfordringer, så vi får skabt attraktive og bæredygtige rammer for livet i Aarhus og livskvalitet for byens indbyggere.

Teknik og Miljø har en central position i udviklingen af Aarhus Kommune til en god by for alle ved at skabe attraktive og bæredygtige rammer. Vi skal sørge for at aflevere byen i en forbedret udgave til de kommende generationer. Oplægget rammesætte visionen og forandringsteorien for arbejdet med helhedsplanen og dispositionsplanen for Gellerupparken og Toveshøj og arbejdet med udviklingen af området fra udsat boligområde til attraktiv bydel.

Henrik Seiding er direktør for Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune siden 2018. Han brænder for at skabe varige forandringer i byen og skabe integrerede byløsninger, der kobler sociale, kulturelle, miljømæssige og økonomiske udfordringer.