Susan Hart
– Learning to connect

Personlige evner som f.eks. evnen til at være imødekommende, socialisere, komme videre ovenpå stress eller skamfulde situationer er ikke noget vi er født med. Det er evner som vi tilegner os igennem vores barndom i interaktionen med vores forældre, de børn vi leger med og alle de andre sociale fællesskaber, vi indgår i.

Er der mangel på stimuli og givende fælleskaber udvikles disse evner ikke optimalt. Evnerne kan dog tillæres senere i livet – men det er sværere – og unge mennesker, der er ressourcesvage på f.eks. sociale kompetencer vil møde udfordringer.

Susan Hart tog os gennem rejsen af vores udvikling af sociale og personlige kompetencer, der gør os i stand til at interagere, overkomme stressfulde situationer og have overskud til leg og trivsel.

 

Key note

I Susan og Mick Harts keynote blev der sat fokus på, hvordan vi som mennesker lige fra fødslen starter en kontinuerlig udvikling, som fortsætter resten af livet. Her bliver der lagt vægt på et neuroaffektivt udviklingspsykologisk aspekt, som i bund og grund betyder, at vi mennesker udvikler os socialt.  

Susan Hart var den primære taler, men hun var flankeret af sin søn, Mick Hart, der havde medbragt flere aktiviteter, som deltagerne i salen skulle afprøve. 

Ungdommen er svær 

”Ungdommen har været den hårdeste del af mit liv”. Således indledte Susan Hart sin keynote til Storbykonferencen, som netop omhandler unges håb for fremtiden. Hormoner der flyver rundt, kærestesorger og ødelagte forhold er nogle af ting elementer, som præger tilværelsen som ung, og dertil kan man tilføje klimabekymringer og en krig i Europa. Der er mange bekymringer som ung, og det afspejler den seneste bekymrende måling for unges sundhed også. Her er stress nemlig en voksende tendens blandt unge mænd og kvinder.  

Men hvordan bevæger vi os ud af den bekymrende udvikling? Det er der som sådan ikke ét endegyldigt svar på, men ifølge Susan Hart er der én udvikling, som er særlig vigtig at fokusere på:  At gå fra et individuelt-præstationsfokuseret samfund til et relationelt-fokuseret samfund.

Vi mennesker er nemlig gennem evolutionen blevet skabt til at føle sig som en del af noget, og at føle sig accepteret. Dette stemmer dog ikke overens med den konkurrencemæssige udvikling, som præger ungdommen, og heri ligger der ifølge Susan Hart en udfordring.

Vi er hyper-sociale væsner

Som mennesker er vi ifølge Susan Hart hyper-sociale. Det betyder, at vi befinder os i en konstant søgen efter relationer – og at vi som mennesker har brug for relationer til andre mennesker for at udvikle os selv og vores personlige egenskaber. Det er også i relationen med andre, at vi udvikler vores empatiske egenskaber, som er helt essentielle for at kunne fungere godt og føle sig tilpas i fællesskaber. Ét af begreberne som Susan Hart brugte var ”now-moments”, som netop omhandler kontakten mellem to mennesker. Det er øjeblikket, hvor mennesker indgår i en relation. Dette eksemplificerede hun ved en video af to små babyer, som sidder i hver deres stol. Her får de øjenkontakt og dermed et now-moment, hvorefter de synkront laver dansebevægelser. Dette var et godt eksempel på, hvordan vi som mennesker søger kontakten hos andre og udvikler os positivt, når kontakten gengældes af den andens positive opmærksomhed.
 

Man skal huske det følelsesmæssige domæne 

Susan Hart forklarer, at der er tre domæner i forhold til udvikling og læring:

  • Motory, sensory, body  
  • Kognition 
  • Følelser 

De tre domæner følger hver deres udviklingsbaner, men ikke desto mindre er de alle tre relateret til hinanden. Ifølge Susan Hart er det følelsesmæssige domæne ofte et overset element, som er uhyre vigtigt i udviklingen. Susan forklarer, at følelserne er limen mellem mennesker og et nødvendigt element for at holde mennesker sammen. Ét eksempel på en følelse kan være det at have det sjovt med andre. Her er glæden samtidig med til at aktivere hjernens belønningscenter, og giver os en følelse af tryghed.  

Følelser er generelt et vigtigt element, som er med til at udvikle vores nervesystem. Her er det blot vigtigt, at selve oplevelsen ikke bliver for overvældende – og dette gælder både negative og positive oplevelser.  

“When experiences are either pleasant or mildly frustrating and not overwhelming, they are integrated in the nervous system” – Pierre Janet, 1889

Mulighedernes vindue  

Susan Hart lægger generelt vægt på, at vi som mennesker befinder os i en konstant udvikling gennem hele livet. Vi søger kontakten og relationerne til andre, og derigennem udvikler vi os. Alligevel introducerede Susan et begreb, ”mulighedernes vindue”. Det betyder, at der er visse tidspunkter, hvor det er “et åbent vindue” for at udvikle sig på specifikke områder. Dette betyder ikke, at man ikke kan udvikle personlige evner udenfor dette tidsrum, men det vil tage længere tid, og det vil kræve mere af personen.  

Som barn er det helt essentielt, at man har nogle voksne omkring sig, som kan lære fra sig og man kan spejle sig i – såkaldt co-regulation. Her er der netop tale om at udnytte mulighedernes vindue. Der er visse ting, som helt små børn skal lære – heriblandt følelsesmæssig afstemning og behovsstyring. Lærer børnene ikke dette inden for de første 2 år af deres liv, vil de potentielt skulle forsøge at lære det uden for mulighedernes vindue.

 

Aktivitetsniveauer 

Ligesom en fodboldspiller, der øver sig og bliver bedre til fodbold, kan man som menneske udvikle sig personligt. Dette kan man gøre gennem forskellige aktiviteter kaldet: Neuroaffektive udviklingsstrukterede sociale aktiviteter. Her demonstrerede Mick Hart, hvordan man ved hjælp af fem forskellige aktiviteter kan træne, styrke og udvikle de fem forskellige aktivitetsniveauer.  

Én af aktiviteterne var Simon Says – eller i dette tilfælde – Susan Says. Her udfordrede Mick Hart deltagerne ved at gøre noget imod deres impulser, hvilket er aktivitetsniveau 3 – impulsstyring, skam/stolthed og socialisering.  

Som mennesker har vi nemlig det, som Susan Hart kalder en ”brugervenlig hjerne”. Når vi bliver født, er hjernen og vores egenskaber ikke færdigudviklet. Til gengæld har vi indbygget plads til netop at udvikle disse egenskaber – vi skal bare bruge andre mennesker til at skabe udviklingen. 

Udvikling gennem leg  

Både Susan og Mick Hart understregede vigtigheden af, at man bliver ved med at lege med andre. Det er netop ved at samles flere om den samme aktivitet, at mennesker lærer at samarbejde og dermed udvikler sig.  

Susan Hart forklarer, at der i de fem forskellige domæner kan siges følgende: 

  • Struktur er med til at skabe tryghed hos mennesket  
  • Sam-regulering skaber synkronisering og ”moments of meeting” 
  • Autentisk engagement blandt folk skaber en følelse af fællesskab  
  • Udfordringer skaber læring inden for den proximale udviklingszone  
  • Omsorg, uden at overskride intime grænser, er med til at bringe folk tættere på hinanden

Om Susan Hart

Det er igennem gode relationer, vi opnår evnen til at regulere følelser og humør og indgå i hensigtsmæssige samspil med andre. Gennem relationer opnår vi en følelse af samhørighed og kan komme styrket ud af de interessemodsætninger, der nødvendigvis opstår undervejs. I teenageralderen er fællesskabet med jævnaldrende afgørende. Det er i dette fællesskab, at unge kan styrke deres udvikling af empati og mentaliseringsevne gennem gode mentorer. Susan Hart viser, hvordan personlighedsudvikling foregår på forskellige neurale, men forbundne niveauer, og hvordan man, ved at føle sig “mødt” og “rummet” på et relevant niveau, kan udvikle sociale og følelsesmæssige kompetencer.

Med sig har hun Mick Hart Han vil vise, hvordan den neuroaffektive forståelse kan omsættes til konkret praksis i forhold til unge. Mick illustrerer, hvordan konkrete strukturerede gruppeaktiviteter kan anvendes til unge.

Susan Hart er cand.psych., PhD, specialist og har siden 1990’erne udviklet neuroaffektiv udviklingspsykologi som en måde at forstå menneskets personlighedsudvikling. Hun er desuden forfatter til en lang række bøger omkring neuroaffektiv udviklingspsykologi.
Mick Hart er uddannet forstkandidat (cand.silv.) med en bachelorgrad i psykologi og sundhedsfremme. Gennem de sidste tyve år har han beskæftiget sig med forskellige genrer indenfor skuespil, rollespil og historiefortælling.

 

Galleri

Gå til forsiden af Konferencebloggen