Anders Bakken
Konsekvenser af Covid-restriktioner for de unge 

I Norge er der gennemført flere undersøgelser af unges livsvilkår under corona-pandemien. I dette oplæg præsenterer Anders Bakken, hvad undersøgelserne siger om corona-periodens betydning for norske unges syn på egen fremtid.  

Hvordan oplevede norske unge corona-perioden? Hvad var de største konsekvenser for unge i denne periode? Har corona-tiden påvirket norske unges syn på deres fremtid? Er de unge bekymrede for fremtiden? Hvad tænker de unge om egne chancer på arbejdsmarkedet og chancerne for at få et godt og lykkeligt liv nu?
 

Pandemien – et stort samfundseksperiment 

Coronapandemien kan betragtes som et meget stort samfundseksperiment, fortæller Anders Bakken. Hvad sker der, når vi vender op og ned på hverdagen for alle? Og ikke mindst for de unge i vores samfund? 

I Norden har vi været meget opmærksomme på at børn og unge, så vidt muligt, skulle skærmes fra pandemien og alle de negative effekter. Alligevel må vi erkende, at netop børn og unge blev ramt hårdt af restriktionerne. Især isolationen. 

Vi har haft en fælles bekymring omkring de unge – for al det de måtte ofre, og den tid de ikke får igen. Også de unges læring har der været bekymringer omkring – kan de gennemføre eksamener med store huller i deres undervisning og læring, som pandemien har medført? 

 

Både godt og skidt 

På dansk har vi et udtryk der siger ‘der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget’. Også her viste dette ordsprog sig at holde stik. Anders Bakken fortæller nemlig, at forskningen viser, at effekterne af pandemien og restriktionerne både har haft negative OG positive effekter i de unges liv. 

Forskernes hypotese var, at den negativ intervention, som restriktionerne må anses at være, måtte føre til negative effekter. Virkeligheden var dog langt mere nuanceret. 

Pandemien og restriktionerne var ca. ens for alle – men havde meget forskellig effekt på de unge. Nogle unge viste sig at blive langt mere negativt påvirkede end andre. Disse unge oplevede f.eks. at deres forældre mistede jobbet og at sårbare familiemedlemmer mistede livet til covid. 

Andre unge oplevede dog – helt modsat – at deres hverdag åbnede sig op – nye muligheder bød sig til, hverdagen blev mindre travl og kravene færre. Forholdet til familien og de aller nærmeste blev tættere. Altså en positiv forandring på mange områder. 

De fleste unge befandt sig nok et sted i midten af disse to ekstremer. 

 

Forskningsprojektet 

I foråret 2021 undersøgte man i Norge, hvordan teenagerne (13-19 årige) fra hele landet oplevede pandemien.  

Undersøgelsen viste, at teenagernes liv generelt var påvirket i en negativ retning. Værst så det ud hos pigerne. Ensomhed, depression og flere familieskænderier var nogle af de negative effekter. Undersøgelsen viste desuden, at den negative effekt af pandemien og restriktionerne tog til, jo længere tid pandemien varede. 

Undersøgelsen viste dog samtidig, at pandemien og restriktionerne også havde påvirket mange teenageres liv i en positiv retning. Mange klarede sig faktisk fint i den nye situation. Nye rutiner gav nye muligheder. Hverdagen var mindre stressfuld og mere fleksibel. Mange beskrev, at der var blevet tid til flere familieaktiviteter. De unge fandt nye rutiner i at holde kontakten med vennerne. Og ikke uvæsentligt for en teenager – der var langt bedre mulighed for at sove mere og sove længere om morgenen. 

 

Post Traumatic Growth 

Mange unge beskrev, at de, i perioden, havde opnået en større indsigt i hvad der er vigtigt i livet og i relationer. Problemer, som før blev oplevet som uløselige, blev pludselig løst. 

Anders Bakken beskriver dette fænomen med begrebet “Post traumatisk growth”. Altså det modsatte af Post traumatisk stress. En positiv psykologisk udvikling efter en krise, hvor de unge oplever, at de faktisk kan klare uventede stressfulde situationer. De lærer mere om dem selv og om fællesskabet – at vi kan klare- rigtig meget sammen. 

Så positive effekter var der også. De negative påvirkninger af pandemien og restriktionerne var dog størst… 

 

Hvorfor oplever de unge mennesker pandemien så forskelligt? 

Data peger på, at de unge, der i forvejen var mindst ressourcestærke og i forvejen havde færrest ressourcer hjemmefra også var dem, der blev hårdest ramt. Mens dem, der i forvejen var ressourcestærke og havde trygge og stærke familierelationer også var dem der blev mindst ramt. 

 

Er effekten vedvarende? 

Når man sammenligner data fra før, under og efter pandemien er det tydeligt at se, at pandemien havde en effekt på unges trivsel og positive syn på fremtiden – eller manglen på samme. Tallene før og efter pandemien er dog stort set ens – så øjensynligt er de unge generelt hurtige til at ‘komme tilbage’.  

 

Hvorfor blev det ikke værre? 

Anders Bakken peger her på fem faktorer, der kan forklare, hvorfor det ikke gik værre for de unge: 

  • Mange teenagere i Norge har gode ressourcer rundt om sig. Fx forældre der støtter og hjælper i sværesituationen. Skoler og idrætsklubber har også været opmærksomme og hjulpet de unge meget. 
  • Tillid – de unge havde stor tillid til myndighedernes beslutninger og kommunikation. Følte at restriktionerne var en fælles opgave. 
  • De unge lever allerede deres sociale liv delvist digitalt. På den måde er de meget bedre gearerede end andre generationer før dem til at slå over i at holde kontakten digitalt. 
  • De unge er ikke kun skrøbelige. De er også robuste og ressourcestærke. De unge er generelt dygtige til at tilpasse sig nye situationer.  

Anders Bakken pointerer afslutningsvist, at det er meget vigtigt at vi ikke kun fokusere på, hvad der har været svært for de unge under corona-pandemien. Mød de unge med en balanceret tilgang. Det kan være lettere at fokusere og snakke om de negative sider. Men en positiv tilgang vil bringe os langt i dialogen med de unge. 

Vi skal huske at betragte og tiltale de unge, som de kreative og ressourcestærke mennesker, de er. De har gennem pandemien bevist, at de har mange ressourcer. Det giver et vigtigt perspektiv af håb og muligheder i en verden af forandringer. 

Om Anders Bakken

I Norge er der gennemført flere undersøgelser af unges livsvilkår under corona tiden. I dette oplæg vil Anders Bakken præsentere, hvad undersøgelserne siger om corona-periodens betydning for norske unges syn på egen fremtid. Hvordan oplevede norske unge corona perioden? Hvad var de største konsekvenser for unge i denne periode? Har corona-tiden påvirket norske unges syn på deres fremtid?

Er der mange unge, som er bekymrede for fremtiden? Hvad tænker unge om egne chancer på arbejdsmarkedet og chancerne for at få et godt og lykkeligt liv?
Skete der også positive ting?

Anders Bakken er norsk sociolog og arbejder som forsker ved Velferdsforskningsinstituttet NOVA ved OsloMet – storbyuniversitetet. Han har forsket i norsk ungdom siden midten 1990’erne og har været særligt optaget af opvækstbetingelser for nutidens unge. Anders Bakken har ansvaret for de norske Ungdata-undersøgelser, som foregår i alle norske kommuner.

Slides fra Anders’ key note: Anders Bakken

Galleri

Gå til forsiden af Konferencebloggen